Gå til indhold

Undgå håndskader med TEGERA®-beskyttelseshandsker

TEGERA®-beskyttelseshandsker er udviklet til at håndtere de forskellige faremomenter i dit arbejdsmiljø

Skader på hænder, fingre og håndled kan påvirke dit liv betydeligt, og restitution kan ofte tage lang tid. Med den korrekte håndbeskyttelse kan du minimere mange potentielle risici for skader på arbejdspladsen.

Brug altid arbejdshandsker med den korrekte pasform, som er udviklet til at håndtere farerne i dit arbejdsmiljø.

VIBRATIONSSKADER

Mennesker, der arbejder med vibrerende maskiner og værktøj, kan rammes af vibrationsskader. Skaderne opstår successivt og kan blive uhelbredelige. De, der arbejder med kraftigt vibrerende værktøj, har også ofte problemer med smerter i nakke og skuldre, som stråler ned i armen og hånden. Smerter i skuldre og albuer er også almindelige.

Vibrationsdæmpende handsker er en effektiv måde til at imødegå risiciene på, når du arbejder med vibrerende maskiner og værktøjer – det er bedre at forebygge end at helbrede.

OVERFØLSOMHED OG ALLERGI

Overfølsomhed/allergi er, når en person gentagne gange reagerer med symptomer på noget i omgivelserne eller arbejdsmiljøet, som de fleste andre godt kan tåle.

Allergi er en erhvervet overfølsomhed over for et eller andet stof. Nogle faggrupper er mere eksponerede over for stoffer, som kan forårsage overfølsomhed og allergier.

Med de rigtige beskyttelseshandsker kan problemer med overfølsomhed eller allergiske reaktioner ved direkte kontakt med huden forhindres eller lindres.

KULDESKADER

Når lufttemperaturen falder til under 10 °C, bliver risikoen for kuldeskader til virkelighed. Ved lavere temperaturer, vind og fugt er der risiko for betydelig større fare.

Direkte kontakt med kolde overflader afkøler hånden betydeligt. Ikke kun mennesker, der arbejder i kulde udendørs, er særligt sårbare, det samme gælder for dem, der arbejder inden døre i fryserum i fødevareindustrien. 
Læs mere om vores udvalg af kuldebeskyttende handsker

KOMPRESSIONSSKADER

Kompressionsskader opstår, når væv og knogler i hænder og fingre udsættes for mekanisk overbelastning.

En knuseskade opstår, når en hånd sidder fast i bevægelige maskindele. Hvis du arbejder med bevægelige maskindele er det ekstra vigtigt at vælge en handske, der har den rigtige størrelse og helst i et mindre holdbart materiale, så handsken nemt kan gå i stykker, hvis du sidder fast.

SKÆRESKADER

Ved håndtering af dele eller værktøjer med skarpe kanter er det let at få snit- eller skæreskader. Ubeskyttede kanter på skæremaskiner og håndværktøj udgør også en stor risiko, og derfor er effektiv skærebeskyttelse, der passer til risiciene på din arbejdsplads, altafgørende for sikkerhed og produktivitet.